tælia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse telja, from Proto-Germanic *taljaną.

Verb

tælia

  1. to count, to number
  2. to reckon, to consider
  3. to tell, to speak of

Conjugation

Conjugation of tælia (weak)
present past
infinitive tælia —
participle tæliandi, tæliande talder
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk tæl tæli, tæle — taldi, talde taldi, talde
þū tæl tæli, tæle tæl taldi, talde taldi, talde
han tæl tæli, tæle — taldi, talde taldi, talde
vīr tælium, tæliom tælium, tæliom tælium, tæliom taldum, taldom taldum, taldom
īr tælin tælin tælin taldin taldin
þēr tælia tælin — taldu, taldo taldin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk tæls tælis — taldis, -es taldis, -es
þū tæls tælis — taldis, -es taldis, -es
han tæls tælis — taldis, -es taldis, -es
vīr tæliums, -ioms tæliums, -ioms — taldums, -oms taldums, -oms
īr tælins tælins — taldins taldins
þēr tælias tælins — taldus, -os taldins

Descendants

  • Swedish: tälja
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.