tæsjing
Norwegian Bokmål
Etymology
tæsje + -ing. Verbal noun form of tæsje (“to steal, trick”), probably from a Berber language. Last part from Old Norse -ingr m, -ingi m, -ing f.
Pronunciation
- IPA(key): /ˈtæʃːɪŋ/
Audio: (file) - Rhymes: -ɪŋ
- Hyphenation: tæsj‧ing
Noun
tæsjing m (definite singular tæsjingen, indefinite plural tæsjinger, definite plural tæsjingene)
References
- “tæsje” in Det Norske Akademis ordbok (NAOB).