tingsliggørelse

Danish

Etymology

tingslig +‎ gøre +‎ -else, attested 1940.[1]

Noun

tingsliggørelse

  1. (chiefly in the singular) objectification

Declension

Declension of tingsliggørelse
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative tingsliggørelse tingsliggørelsen tingsliggørelser tingsliggørelserne
genitive tingsliggørelses tingsliggørelsens tingsliggørelsers tingsliggørelsernes

References