tjære

Danish

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈtɕɛːɐ]

Etymology 1

From Old Danish tiæræ, from Old Norse tjara, from Proto-Germanic *terwą, cognate with Swedish tjära, English tar, and German Teer.

Noun

tjære c (singular definite tjæren, not used in plural form)

  1. tar
Declension
Declension of tjære
common
gender
singular
indefinite definite
nominative tjære tjæren
genitive tjæres tjærens
Derived terms
  • tjærefarve
  • tjæreholdig
  • tjærelugt
  • tjæresalve
  • tjæresand
  • tretjære

Etymology 2

Derived from the noun. Compare Swedish tjära, English tar, German teeren. Old Norse tjǫrga is derived from the adjective Old Norse tjǫrugr (tarred).

Verb

tjære (imperative tjær, infinitive at tjære, present tense tjærer, past tense tjærede, perfect tense har tjæret)

  1. tar
Conjugation
Conjugation of tjære
active passive
present tjærer tjæres
past tjærede tjæredes
infinitive tjære tjæres
imperative tjær
participle
present tjærende
past tjæret
(auxiliary verb have)
gerund tjæren

References

Norwegian Bokmål

Etymology

From Old Norse tjara.

Noun

tjære m or f (definite singular tjæra or tjæren)

  1. tar

References

Norwegian Nynorsk

Alternative forms

Etymology

From Old Norse tjara.

Noun

tjære f (definite singular tjæra)

  1. tar

References