treier
Luxembourgish
Adjective
treier
- feminine dative of trei
Romanian
Etymology 1
Verb
treier
- first-person singular present indicative/subjunctive of treiera
Etymology 2
Back-formation from treiera.
Noun
treier n (uncountable)
Declension
| singular only | indefinite | definite |
|---|---|---|
| nominative-accusative | treier | treierul |
| genitive-dative | treier | treierului |
| vocative | treierule | |