trendel

Old English

Alternative forms

Etymology

From Proto-West Germanic *trandil, from Proto-Germanic *trandilaz, equivalent to trendan +‎ -el.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈtren.del/

Noun

trendel m

  1. ring; circle

Declension

Strong a-stem:

singular plural
nominative trendel trendlas
accusative trendel trendlas
genitive trendles trendla
dative trendle trendlum

Derived terms

Descendants

  • Middle English: trendel, trindel