See also: trirema,
triréma, and triremą
Romanian
Etymology
Borrowed from French trirème.
Noun
triremă f (plural trireme)
- trireme
Declension
Declension of triremă
|
|
singular
|
|
plural
|
|
|
indefinite
|
definite
|
indefinite
|
definite
|
| nominative-accusative
|
triremă
|
trirema
|
trireme
|
triremele
|
| genitive-dative
|
trireme
|
triremei
|
trireme
|
triremelor
|
| vocative
|
triremă, triremo
|
triremelor
|