tungemål

Danish

Noun

tungemål n (singular definite tungemålet, plural indefinite tungemål)

  1. language
    • 1994, David Favrholdt, Erkendelsesteori: problemer, argumenter, løsninger:
      Dette tingsbegreb er fælles for alle tungemål. Eller sagt på en anden måde: Den informelt logiske relation imellem 'tid', 'sted' og 'ting' er universel; den gælder for alle tungemål.
      This concept of thing is common to all languages. Or in other words: The informally logical relation between 'time', 'space' and 'thing' is universal; it is effective with respect to all languages.
    • 2014, Bernard Cornwell, Nordens herrer, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
      De kunne mere eller mindre tale sammen, for jeg havde lagt mærke til, at i Northumbrien var det danske og det saksiske tungemål ved at blive blandet sammen.
      They could more or less speak with one another, for I had noticed that in Northumbria, the Danish and the Saxon languages were getting mixed up.

Declension

Declension of tungemål
neuter
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative tungemål tungemålet tungemål tungemålene
genitive tungemåls tungemålets tungemåls tungemålenes

Synonyms