udskælde

Danish

Etymology

Compound of ud +‎ skælde.

Verb

udskælde (imperative udskæld, infinitive at udskælde, present tense udskælder, past tense udskældte, perfect tense har udskældt)

  1. to reproach, reprimand someone in a harsh way

Conjugation

Conjugation of udskælde
active passive
present udskælder udskældes
past udskældede udskældedes
infinitive udskælde udskældes
imperative udskæld —
participle
present udskældende
past udskældet
(auxiliary verb have)
gerund udskælden

Synonyms

Derived terms

References

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.