umuliggøre

Danish

Etymology

umulig (“impossible”) +‎ gøre (“make”)

Verb

umuliggøre (imperative umuliggør, infinitive at umuliggøre, present tense umuliggør, past tense umuliggjorde, perfect tense har umuliggjort)

  1. to preclude, to make impossible

Conjugation

Conjugation of umuliggøre
active passive
present umuliggør umuliggøres
past umuliggjorde umuliggjordes
infinitive umuliggøre umuliggøres
imperative umuliggør —
participle
present umuliggørende
past umuliggjort
(auxiliary verb have)
gerund umuliggøren

Further reading

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.