uppfinningsrikedom
Swedish
Etymology
uppfinning (“invention”) + -s- + rikedom (“wealth”)
Noun
uppfinningsrikedom c
- inventiveness, invention (capacity to invent)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | uppfinningsrikedom | uppfinningsrikedoms |
| definite | uppfinningsrikedomen | uppfinningsrikedomens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |