uppgivenhetssyndrom
Swedish
Etymology
Compound of uppgivenhet + -s- + syndrom. First attested in 2004.
Noun
uppgivenhetssyndrom n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | uppgivenhetssyndrom | uppgivenhetssyndroms |
| definite | uppgivenhetssyndromet | uppgivenhetssyndromets | |
| plural | indefinite | uppgivenhetssyndrom | uppgivenhetssyndroms |
| definite | uppgivenhetssyndromen | uppgivenhetssyndromens |