urmager
Danish
Etymology
From ur (“watch”) + -mager (“maker”).
Noun
urmager c (singular definite urmageren, plural indefinite urmagere)
Inflection
| common gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | urmager | urmageren | urmagere | urmagerne |
| genitive | urmagers | urmagerens | urmageres | urmagernes |