utegångsförbud

Swedish

Etymology

From ute +‎ gång +‎ -s- +‎ förbud.

Noun

utegångsförbud n

  1. a curfew

Declension

Declension of utegångsförbud
nominative genitive
singular indefinite utegångsförbud utegångsförbuds
definite utegångsförbudet utegångsförbudets
plural indefinite utegångsförbud utegångsförbuds
definite utegångsförbuden utegångsförbudens

Further reading