välbefinnande
Swedish
Etymology
väl + befinnande
Noun
välbefinnande n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | välbefinnande | välbefinnandes |
| definite | välbefinnandet | välbefinnandets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
väl + befinnande
välbefinnande n
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | välbefinnande | välbefinnandes |
| definite | välbefinnandet | välbefinnandets | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |