värdeföremål
Swedish
Etymology
värde + föremål. Attested since 1890.
Noun
värdeföremål n
- valuable (personal possession of relatively great monetary value)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | värdeföremål | värdeföremåls |
| definite | värdeföremålet | värdeföremålets | |
| plural | indefinite | värdeföremål | värdeföremåls |
| definite | värdeföremålen | värdeföremålens |