væsel

Danish

Etymology

From Old Danish wæslæ, from Old Swedish visla, from Old Norse visla, from Proto-Germanic *wisulǭ.

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈvɛˀsəl]

Noun

væsel c (singular definite væselen or væslen, plural indefinite væsler)

  1. weasel, Mustela

Declension

Declension of væsel
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative væsel væselen
væslen
væsler væslerne
genitive væsels væselens
væslens
væslers væslernes

References