varyete
Turkish
Etymology
From French variété, from Latin varietās.
Pronunciation
- IPA(key): /vaɾ.je.te/
Noun
varyete (definite accusative varyeteyi, plural varyeteler)
Declension
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | varyete | varyeteler |
| definite accusative | varyeteyi | varyeteleri |
| dative | varyeteye | varyetelere |
| locative | varyetede | varyetelerde |
| ablative | varyeteden | varyetelerden |
| genitive | varyetenin | varyetelerin |