veterrimus
Latin
Adjective
veterrimus (superlative, feminine veterrima, neuter veterrimum); first/second declension
- superlative degree of vetus
Declension
First/second-declension adjective.
| singular | plural | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
| nominative | veterrimus | veterrima | veterrimum | veterrimī | veterrimae | veterrima | |
| genitive | veterrimī | veterrimae | veterrimī | veterrimōrum | veterrimārum | veterrimōrum | |
| dative | veterrimō | veterrimae | veterrimō | veterrimīs | |||
| accusative | veterrimum | veterrimam | veterrimum | veterrimōs | veterrimās | veterrima | |
| ablative | veterrimō | veterrimā | veterrimō | veterrimīs | |||
| vocative | veterrime | veterrima | veterrimum | veterrimī | veterrimae | veterrima | |