vuiet
Romanian
Etymology
Noun
vuiet n (plural vuiete)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | vuiet | vuietul | vuiete | vuietele | |
| genitive-dative | vuiet | vuietului | vuiete | vuietelor | |
| vocative | vuietule | vuietelor | |||
vuiet n (plural vuiete)
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | vuiet | vuietul | vuiete | vuietele | |
| genitive-dative | vuiet | vuietului | vuiete | vuietelor | |
| vocative | vuietule | vuietelor | |||