wagþyrel
Old English
Etymology
From
wāg
(
“
wall
”
)
+
þȳrel
(
“
hole
”
)
.
Pronunciation
IPA
(key)
:
/ˈwɑːɡˌθyː.rel/
,
[ˈwɑːɣˌθyː.rel]
Noun
wāgþȳrel
n
a
doorway
or an
entrance
to a room
Declension
Strong
a
-stem:
singular
plural
nominative
wagþȳrel
wagþȳrlu
accusative
wagþȳrel
wagþȳrlu
genitive
wagþȳrles
wagþȳrla
dative
wagþȳrle
wagþȳrlum