wijsgerig
Dutch
Etymology
From wijsgeer (“philosopher”) + -ig (“-y”).
Pronunciation
Audio: (file)
Adjective
wijsgerig (not comparable)
Declension
| Declension of wijsgerig | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | wijsgerig | |||
| inflected | wijsgerige | |||
| comparative | — | |||
| positive | ||||
| predicative/adverbial | wijsgerig | |||
| indefinite | m./f. sing. | wijsgerige | ||
| n. sing. | wijsgerig | |||
| plural | wijsgerige | |||
| definite | wijsgerige | |||
| partitive | wijsgerigs | |||