wisseltonig
Dutch
Etymology
From wissel (“change”) + toon (“tone”) + -ig (“-y”).
Pronunciation
Audio: (file)
Adjective
wisseltonig (not comparable)
Declension
| Declension of wisseltonig | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | wisseltonig | |||
| inflected | wisseltonige | |||
| comparative | — | |||
| positive | ||||
| predicative/adverbial | wisseltonig | |||
| indefinite | m./f. sing. | wisseltonige | ||
| n. sing. | wisseltonig | |||
| plural | wisseltonige | |||
| definite | wisseltonige | |||
| partitive | wisseltonigs | |||