afkorten

Dutch

Etymology

From Middle Dutch afcorten. Equivalent to af +‎ korten.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈɑfkɔrtə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: af‧kor‧ten

Verb

afkorten

  1. (transitive) to shorten
  2. (transitive) to abbreviate
  3. (transitive) to abridge

Conjugation

Conjugation of afkorten (weak, separable)
infinitive afkorten
past singular kortte af
past participle afgekort
infinitive afkorten
gerund afkorten n
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular kort af kortte af afkort afkortte
2nd person sing. (jij) kort af kortte af afkort afkortte
2nd person sing. (u) kort af kortte af afkort afkortte
2nd person sing. (gij) kort af kortte af afkort afkortte
3rd person singular kort af kortte af afkort afkortte
plural korten af kortten af afkorten afkortten
subjunctive sing.1 korte af kortte af afkorte afkortte
subjunctive plur.1 korten af kortten af afkorten afkortten
imperative sing. kort af
imperative plur.1 kort af
participles afkortend afgekort
1) Archaic.

Derived terms

Anagrams

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.