afkrabben

Dutch

Etymology

From af +‎ krabben.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈɑfˌkrɑ.bə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: af‧krab‧ben

Verb

afkrabben

  1. (transitive) to scratch off

Conjugation

Conjugation of afkrabben (weak, separable)
infinitive afkrabben
past singular krabde af
past participle afgekrabd
infinitive afkrabben
gerund afkrabben n
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular krab af krabde af afkrab afkrabde
2nd person sing. (jij) krabt af, krab af2 krabde af afkrabt afkrabde
2nd person sing. (u) krabt af krabde af afkrabt afkrabde
2nd person sing. (gij) krabt af krabde af afkrabt afkrabde
3rd person singular krabt af krabde af afkrabt afkrabde
plural krabben af krabden af afkrabben afkrabden
subjunctive sing.1 krabbe af krabde af afkrabbe afkrabde
subjunctive plur.1 krabben af krabden af afkrabben afkrabden
imperative sing. krab af
imperative plur.1 krabt af
participles afkrabbend afgekrabd
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

  • afkrabber
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.