afsmelten

Dutch

Etymology

Compound of af +‎ smelten.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈɑfˌsmɛl.tə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: af‧smel‧ten

Verb

afsmelten

  1. (ergative) to melt off

Conjugation

Conjugation of afsmelten (strong class 3b, separable)
infinitive afsmelten
past singular smolt af
past participle afgesmolten
infinitive afsmelten
gerund afsmelten n
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular smelt af smolt af afsmelt afsmolt
2nd person sing. (jij) smelt af smolt af afsmelt afsmolt
2nd person sing. (u) smelt af smolt af afsmelt afsmolt
2nd person sing. (gij) smelt af smolt af afsmelt afsmolt
3rd person singular smelt af smolt af afsmelt afsmolt
plural smelten af smolten af afsmelten afsmolten
subjunctive sing.1 smelte af smolte af afsmelte afsmolte
subjunctive plur.1 smelten af smolten af afsmelten afsmolten
imperative sing. smelt af
imperative plur.1 smelt af
participles afsmeltend afgesmolten
1) Archaic.

Derived terms

  • afsmelting
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.