afstammen

Dutch

Etymology

From af +‎ stammen.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈɑfstɑmə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: af‧stam‧men

Verb

afstammen

  1. (intransitive) to descend, originate (from)
    De moderne mens stamt af van de vroege mensachtigen.
    Modern humans descend from early hominids.

Conjugation

Conjugation of afstammen (weak, separable)
infinitive afstammen
past singular stamde af
past participle afgestamd
infinitive afstammen
gerund afstammen n
main clause subordinate clause
present tense past tense present tense past tense
1st person singular stam af stamde af afstam afstamde
2nd person sing. (jij) stamt af, stam af2 stamde af afstamt afstamde
2nd person sing. (u) stamt af stamde af afstamt afstamde
2nd person sing. (gij) stamt af stamde af afstamt afstamde
3rd person singular stamt af stamde af afstamt afstamde
plural stammen af stamden af afstammen afstamden
subjunctive sing.1 stamme af stamde af afstamme afstamde
subjunctive plur.1 stammen af stamden af afstammen afstamden
imperative sing. stam af
imperative plur.1 stamt af
participles afstammend afgestamd
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms

Anagrams

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.