Danish
Etymology
be- + frugt (“fruit”)
Verb
befrugte (imperative befrugt, infinitive at befrugte, present tense befrugter, past tense befrugtede, perfect tense har befrugtet)
- to fertilize
- Befrugtede æg er varme.
- Fertilized eggs are warm.
- to impregnate, to make pregnant
- Synonym: besvangre