bekouten
Dutch
Etymology
Pronunciation
- IPA(key): /bəˈkɑu̯.tə(n)/
- Hyphenation: be‧kou‧ten
- Rhymes: -ɑu̯tən
Verb
bekouten
Conjugation
| Conjugation of bekouten (weak, prefixed) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | bekouten | |||
| past singular | bekoutte | |||
| past participle | bekout | |||
| infinitive | bekouten | |||
| gerund | bekouten n | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | bekout | bekoutte | ||
| 2nd person sing. (jij) | bekout | bekoutte | ||
| 2nd person sing. (u) | bekout | bekoutte | ||
| 2nd person sing. (gij) | bekout | bekoutte | ||
| 3rd person singular | bekout | bekoutte | ||
| plural | bekouten | bekoutten | ||
| subjunctive sing.1 | bekoute | bekoutte | ||
| subjunctive plur.1 | bekouten | bekoutten | ||
| imperative sing. | bekout | |||
| imperative plur.1 | bekout | |||
| participles | bekoutend | bekout | ||
| 1) Archaic. | ||||