belägrare
Swedish
Etymology
From belägra + -are. Cognate of English beleaguerer.
Noun
belägrare c
- agent noun of belägra
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | belägrare | belägrares |
| definite | belägraren | belägrarens | |
| plural | indefinite | belägrare | belägrares |
| definite | belägrarna | belägrarnas |