berömmelse
See also: berømmelse
Swedish
Etymology
berömma + -else. Attested since 1541. Compare Danish berømmelse.
Noun
berömmelse c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | berömmelse | berömmelses |
| definite | berömmelsen | berömmelsens | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |