besma
Old English
Alternative forms
Etymology
From Proto-West Germanic *besmō (“branch, rod, broom”).
Pronunciation
- IPA(key): /ˈbes.mɑ/, [ˈbez.mɑ]
Noun
besma m
Declension
Weak:
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | besma | besman |
| accusative | besman | besman |
| genitive | besman | besmena |
| dative | besman | besmum |
Descendants
- Middle English: besme, beseme, besome, bisme, besm, besom, besowme, besum, besume, besumme, bysme (Late Middle English)