brøde

See also: brode and brodé

Danish

Etymology

From Old Danish brøtæ, possibly from Proto-Germanic *brautiją, derived from *breutaną (to break) (Danish bryde).

Pronunciation

  • IPA(key): /brøːðə/, [ˈb̥ʁœðð̩]

Noun

brøde c (singular definite brøden, not used in plural form)

  1. guilt
  2. offence

Declension

Declension of brøde
common
gender
singular
indefinite definite
nominative brøde brøden
genitive brødes brødens

Derived terms

  • brødebetynget
  • brødefuld

References