budskab
Danish
Etymology
bud + -skab. From Old Norse boðskapr, from boð.
Noun
budskab n (singular definite budskabet, plural indefinite budskaber)
Inflection
| neuter gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | budskab | budskabet | budskaber | budskaberne |
| genitive | budskabs | budskabets | budskabers | budskabernes |
Derived terms
- fredsbudskab
- glædesbudskab
- hovedbudskab
- kærlighedsbudskab
- sejrsbudskab
See also
References
- “budskab” in Den Danske Ordbog