chimir

Romanian

Etymology

Borrowed from Ottoman Turkish كمر (kemer), from Persian کمر (kamar).

Noun

chimir n (plural chimire)

  1. girdle

Declension

Declension of chimir
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative-accusative chimir chimirul chimire chimirele
genitive-dative chimir chimirului chimire chimirelor
vocative chimirule chimirelor