dedicaceren

Dutch

Etymology

From Latin dēdicāre.

Pronunciation

  • IPA(key): /deː.di.kaːˈseː.rə(n)/
  • Audio:(file)
  • Hyphenation: de‧di‧ca‧ce‧ren
  • Rhymes: -eːrən

Verb

dedicaceren

  1. alternative form of dediceren (to dedicate)

Conjugation

Conjugation of dedicaceren (weak)
infinitive dedicaceren
past singular dedicaceerde
past participle gededicaceerd
infinitive dedicaceren
gerund dedicaceren n
present tense past tense
1st person singular dedicaceer dedicaceerde
2nd person sing. (jij) dedicaceert, dedicaceer2 dedicaceerde
2nd person sing. (u) dedicaceert dedicaceerde
2nd person sing. (gij) dedicaceert dedicaceerde
3rd person singular dedicaceert dedicaceerde
plural dedicaceren dedicaceerden
subjunctive sing.1 dedicacere dedicaceerde
subjunctive plur.1 dedicaceren dedicaceerden
imperative sing. dedicaceer
imperative plur.1 dedicaceert
participles dedicacerend gededicaceerd
1) Archaic. 2) In case of inversion.