derogațiune
Romanian
Etymology
Borrowed from French dérogation. Equivalent to deroga + -țiune.
Noun
derogațiune f (plural derogațiuni)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | derogațiune | derogațiunea | derogațiuni | derogațiunile | |
| genitive-dative | derogațiuni | derogațiunii | derogațiuni | derogațiunilor | |
| vocative | derogațiune, derogațiuneo | derogațiunilor | |||