dikbladig
Dutch
Etymology
Compound of dik + blad + -ig.
Pronunciation
- IPA(key): /ˌdɪkˈblaː.dəx/
- Hyphenation: dik‧bla‧dig
- Rhymes: -aːdəx
Adjective
dikbladig (not comparable)
Declension
| Declension of dikbladig | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | dikbladig | |||
| inflected | dikbladige | |||
| comparative | — | |||
| positive | ||||
| predicative/adverbial | dikbladig | |||
| indefinite | m./f. sing. | dikbladige | ||
| n. sing. | dikbladig | |||
| plural | dikbladige | |||
| definite | dikbladige | |||
| partitive | dikbladigs | |||