djudío
See also: djudio and djudió
Ladino
Alternative forms
- djidio, djidió, djidyo, djidyó, djudio, djudió, djudyo, djudyó, (obsolete) judio, (Haketía) ĵudió, (Yugoslavia) ŷudyó
Etymology
Inherited from Old Spanish judio (“Jew”), from Latin iūdaeus.
Pronunciation
Audio (Paris): (file)
Adjective
djudío (Hebrew spelling גﬞודﬞייו, feminine djudía)
Noun
djudío m (Hebrew spelling גﬞודﬞייו, feminine djudía)
- Jew (member or descendant of the Jewish people) [16th c.]
- 2003, Sefárdica[2], numbers 14–16, Centro de Investigación y Difusión de la Cultura Sefaradí, page 70:
- La primera koza dunke ke se nota en la kuzina djudeo‐espanyola es la manera turka de azer kada día el arroz, ke se kome en grandes kantidades i no manka ni un día en la meza del djudío proveniente del Impero Otomano.
- The first thing noted in the Judaeo‐Spanish kitchen is the Turkish style of making rice daily, which is eaten in great quantities and is never absent for one day from the table of the Jew originating from the Ottoman Empire.
Related terms
- djudaiko
- djudaizante
- djudaizar
- djudaízmo
- djudeo-espanyol
- djudeo-árabo
- djudería
- djudezmo
References
- “djudío”, in Trezoro de la Lengua Djudeoespanyola [Treasure of the Judeo-Spanish Language] (in Ladino, Hebrew, and English), Instituto Maale Adumim