dobbeltgænger
Danish
Etymology
From dobbelt (“double”) + gænger (“walker”), a calque of German Doppelgänger (“doppelganger”).
Pronunciation
- IPA(key): [ˈd̥ʌb̥l̩d̥ˌɡ̊ɛŋɐ], [ˈd̥ʌb̥l̩ˌɡ̊ɛŋɐ]
Noun
dobbeltgænger c (singular definite dobbeltgængeren, plural indefinite dobbeltgængere)
Declension
| common gender |
singular | plural | ||
|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | |
| nominative | dobbeltgænger | dobbeltgængeren | dobbeltgængere | dobbeltgængerne |
| genitive | dobbeltgængers | dobbeltgængerens | dobbeltgængeres | dobbeltgængernes |