erkänsla
Swedish
Etymology
Blend of erkänsel + känsla. First attested in 1705.
Noun
erkänsla c (uncountable)
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | erkänsla | erkänslas |
| definite | erkänslan | erkänslans | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |
Blend of erkänsel + känsla. First attested in 1705.
erkänsla c (uncountable)
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | erkänsla | erkänslas |
| definite | erkänslan | erkänslans | |
| plural | indefinite | — | — |
| definite | — | — |