forskrække

Danish

Etymology

Borrowed from Middle Low German vorschrecken (“to frighten”), from Old Saxon *firskrekkōn, from Proto-West Germanic *fraskrekkōn, from *fra- +‎ *skrekkōn (“to jump, skip”), possibly related to Proto-Germanic *skeraną (“to shear”) or *skrīaną (“to scream”).[1] Also compare Old Norse skaga (“to jut out”).

Pronunciation

  • IPA(key): [fʌˈsɡ̊ʁaɡ̊ə]

Verb

forskrække (imperative forskræk, infinitive at forskrække, present tense forskrækker, past tense forskrækkede, perfect tense har forskrækket)

  1. frighten, scare

Conjugation

Conjugation of forskrække
active passive
present forskrækker forskrækkes
past forskrækkede forskrækkedes
infinitive forskrække forskrækkes
imperative forskræk —
participle
present forskrækkende
past forskrækket
(auxiliary verb have)
gerund forskrækken

References

  1. ^ Friedrich Kluge (1883) “schrecken”, in John Francis Davis, transl., Etymological Dictionary of the German Language, published 1891
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.