fortælle

Equivalent to for- +‎ tælle, after Middle Low German vortellen (“tell”). Compare, with a different prefix, German erzählen.

• IPA^(key): /fɔˈtɛlˀə/, [fʌˈtˢelˀə], [fɒ̽ˈtsʰelˀl̩]

fortælle (imperative fortæl, infinitive at fortælle, present tense fortæller, past tense fortalte, perfect tense har fortalt)

1. to tell, to report
2. to narrate

Note that fortælle does not require the recipient of the story to be explicitly marked as an indirect object:

Fortæl, hvad der er sket. or Fortæl mig, hvad der er sket.

Han fortalte aldrig om sin fortid. or Han fortalte dem aldrig om sin fortid.

• “fortælle” in Den Danske Ordbog