gebukt
Dutch
Etymology
past participle of bukken (“to bend down”)
Pronunciation
Audio: (file) - Rhymes: -ʏkt
Adjective
gebukt (not comparable)
Declension
| Declension of gebukt | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | gebukt | |||
| inflected | gebukte | |||
| comparative | — | |||
| positive | ||||
| predicative/adverbial | gebukt | |||
| indefinite | m./f. sing. | gebukte | ||
| n. sing. | gebukt | |||
| plural | gebukte | |||
| definite | gebukte | |||
| partitive | gebukts | |||
Participle
gebukt
- past participle of bukken
Declension
| Declension of gebukt | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | gebukt | |||
| inflected | gebukte | |||
| positive | ||||
| predicative/adverbial | gebukt | |||
| indefinite | m./f. sing. | gebukte | ||
| n. sing. | gebukt | |||
| plural | gebukte | |||
| definite | gebukte | |||
| partitive | gebukts | |||