gecid

See also: geçid

Old English

Alternative forms

  • ġeċiid, ġiċiid, ġeċȳd

Etymology

From ġe- +‎ ċīd.

Pronunciation

  • IPA(key): /jeˈt͡ʃiːd/

Noun

ġeċīd n

  1. strife; contention; quarrel
  2. chiding; reproof

Declension

Strong a-stem:

singular plural
nominative ġeċīd ġeċīd
accusative ġeċīd ġeċīd
genitive ġeċīdes ġeċīda
dative ġeċīde ġeċīdum

Derived terms

Descendants

  • Middle English: chid, chide, chyde