grænse

Danish

Pronunciation

  • IPA(key): [ˈɡ̊ʁansə], [ˈɡ̊ʁɑnsə]

Etymology 1

From Middle Low German grenitze, grense, compare German Grenze, borrowed from Old Polish granica, from Proto-Slavic *granica.

Noun

grænse c (singular definite grænsen, plural indefinite grænser)

  1. border (the line or frontier area separating regions)
  2. boundary
  3. limit
Declension
Declension of grænse
common
gender 		singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative grænse grænsen grænser grænserne
genitive grænses grænsens grænsers grænsernes
Derived terms
Further reading

Etymology 2

From German grenzen, derived from the noun.

Verb

grænse (imperative græns, infinitive at grænse, present tense grænser, past tense grænsede, perfect tense har grænset)

  1. to border
Inflection
Conjugation of grænse
active passive
present grænser grænses
past grænsede grænsedes
infinitive grænse grænses
imperative græns —
participle
present grænsende
past grænset
(auxiliary verb have)
gerund grænsen
Further reading
This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.