hervormen

Dutch

Etymology

From her- +‎ vormen.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˌɦɛrˈvɔr.mə(n)/
  • Audio:(file)
  • Rhymes: -ɔrmən

Verb

hervormen

  1. to reform

Conjugation

Conjugation of hervormen (weak, prefixed)
infinitive hervormen
past singular hervormde
past participle hervormd
infinitive hervormen
gerund hervormen n
present tense past tense
1st person singular hervorm hervormde
2nd person sing. (jij) hervormt, hervorm2 hervormde
2nd person sing. (u) hervormt hervormde
2nd person sing. (gij) hervormt hervormde
3rd person singular hervormt hervormde
plural hervormen hervormden
subjunctive sing.1 hervorme hervormde
subjunctive plur.1 hervormen hervormden
imperative sing. hervorm
imperative plur.1 hervormt
participles hervormend hervormd
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Derived terms