klövdjur
Swedish
Etymology
Compound of klöv (“cloven hoof”) + djur (“animal”).
Pronunciation
- IPA(key): /²kløːvˌjʉːr/
- Rhymes: -ʉːr
Noun
klövdjur n
- a cloven-hoofed animal, a biangulate, an even-toed ungulate
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | klövdjur | klövdjurs |
| definite | klövdjuret | klövdjurets | |
| plural | indefinite | klövdjur | klövdjurs |
| definite | klövdjuren | klövdjurens |