läromedel
Swedish
Etymology
From lära (“to learn”) + -o- + medel (“means”).
Noun
läromedel n
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | läromedel | läromedels |
| definite | läromedlet | läromedlets | |
| plural | indefinite | läromedel | läromedels |
| definite | läromedlen | läromedlens |