meşkûk

Turkish

Etymology

From Ottoman Turkish مشكوك, from Arabic مَشْكُوك (maškūk).

Adjective

meşkûk

  1. suspicious

Declension

Predicative forms of meşkûk
present tense
positive declarative positive interrogative
ben (I am) meşkûkum meşkûk muyum?
sen (you are) meşkûksun meşkûk musun?
o (he/she/it is) meşkûk / meşkûktur meşkûk mu?
biz (we are) meşkûkuz meşkûk muyuz?
siz (you are) meşkûksunuz meşkûk musunuz?
onlar (they are) meşkûk(lar) meşkûk(lar) mı?
past tense
positive declarative positive interrogative
ben (I was) meşkûktum meşkûk muydum?
sen (you were) meşkûktun meşkûk muydun?
o (he/she/it was) meşkûktu meşkûk muydu?
biz (we were) meşkûktuk meşkûk muyduk?
siz (you were) meşkûktunuz meşkûk muydunuz?
onlar (they were) meşkûktular meşkûk muydular?
indirect past
positive declarative positive interrogative
ben (I was) meşkûkmuşum meşkûk muymuşum?
sen (you were) meşkûkmuşsun meşkûk muymuşsun?
o (he/she/it was) meşkûkmuş meşkûk muymuş?
biz (we were) meşkûkmuşuz meşkûk muymuşuz?
siz (you were) meşkûkmuşsunuz meşkûk muymuşsunuz?
onlar (they were) meşkûkmuşlar meşkûk muymuşlar?
conditional
positive declarative positive interrogative
ben (if I) meşkûksam meşkûk muysam?
sen (if you) meşkûksan meşkûk muysan?
o (if he/she/it) meşkûksa meşkûk muysa?
biz (if we) meşkûksak meşkûk muysak?
siz (if you) meşkûksanız meşkûk muysanız?
onlar (if they) meşkûksalar meşkûk muysalar?

For negative forms, use the appropriate form of değil.